Rent faktisk titlen på min kusines blog. Hun har været i afrika flere gange i forbindelse med frivilligt arbejde på skoler m.m. Vi valgte nu ikke at tage til afrika for at støde ind i disse langbenede fætre, men valgte derimod at tilbringe nogle timer i Knuthenborg Dyrepark, sammen med Kenneth's familie, på vores årlige skovtur.
Det er rigtigt mange år siden både Kenneth og jeg har været i Knuthenborg (eller Dyttenborg Knurrepark, som det omtales herhjemme) så det var sjovt at prøve en tur gennem parken igen. Vi nåede dog ikke legelandet fordi jeg skulle til 10-års jubilæum med min gamle handelsskole klasse, men det giver os jo så bare muligheden for at køre derned en anden god gang.
Et must på turen til Dyttenborg, var at hilse på tigrene. Cathrine havde ikke snakket om andet hele morgenen og formiddagen; "Hvor er tigrene, må jeg gerne prøve tigren, Moar hvor er tigren?!?!?" Og vi fik set tigrene. De lå og sov i det høje græs - og ja en enkelt lå på en høj træstub ;o) Det skal måske lige nævnes at Cathrine ikke fik lov at prøve tigren men måtte "nøjes" med en tur på en brun pony - jeg tror nu hun hyggede sig selv om den ikke havde knurhår og striber :o)
Vi spiste frokost sammen allesammen
Også gederne, som blev lystigt fodret med visne blade af alle ungerne - og nogle af de voksne
Vi glæder os til at se, hvor næste års tur går hen :o)